Vis kørekortet, når politiet beder om det.
Alle politifolk har prøvet det.
En borger, der mener at kende lovgivningen bedre end politimanden, er på tværs og opfører sig tosset.
I dette tilfælde fredag den 27. september 2019 kl. 00.58, standsede en af vores super gode motorcykelbetjente en mand for at have kørt for hurtigt på Amager Boulevard i København
Da betjenten ville se den sigtedes kørekort holdt manden fast i sit kørekort, mens han viste det, for han mente ikke, at færdselslovgivningens bestemmelser i 56, stk. 1, om at man på forlangende skal vise sit kørekort til politiet, betyder, at politimanden skal have kørekortet i hånden.
Han nægtede med andre ord at udlevere sit kørekort til politimanden, således at denne kunne vurdere om det for eksempel er ægte m.v.
Han viste sit kørekort, mens han holdt fingeren over de sidste 4 cifre i sit personnummer.
Manden blev derfor foruden hastighedsovertrædelsen også sigtet for ikke på forlangende at vise politimanden sit kørekort.
Den 18. september 2020 blev han dømt i byretten for at nægte at vise sit kørekort.
Han ankede til Landsretten.
Den 8. juni 2022 blev han også dømt skyldig i Landsretten.
Han søgte procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Højesteret og denne tilladelse fik han.
I dag den 16. marts 2023 blev han også dømt skyldig i Højesteret, og det er nu ved en højesteretsdom fastslået, at når politiet beder om at se en kørende trafikants kørekort, betyder det, at politibetjenten har ret til at få kørekortet i hånden til nærmere undersøgelse.
Den samlede bøde inkl. hastighedsovertrædelsen er på 4000 kr.
Endvidere blev han dømt til at betale sagens omkostninger.
------------------------------------------------------------
Er en passager trafikant. Passager dømt for ikke at yde hjælp til tilskadekommen.
Færdselslovens § 9, stk. 1 foreskriver, at hvis en trafikant med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal han/hun straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne.
Den pågældende skal endvidere deltage i de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre færdslen.
Gælder denne regel kun for føreren af et køretøj eller har en passager også pligt til at hjælpe ved et uheld.
Det har domstolen taget stilling til.
Tiltalte, der sad i retten, havde været passager i en lastbil, som han havde brugsstjålet sammen med en ven, der førte køretøjet.
Lastbilen påkørte herunder en varebil, der holdt stille midt på kørebanen, fordi føreren skulle svinge til venstre. Varebilen brød i brand og dens fører omkom.
Føreren af lastbilen forklarede i retten, at han ikke havde set varebilen før umiddelbart inden påkørslen. Han bremsede, men det var for sent.
Umiddelbart efter påkørslen slog flammerne op omkring varebilen, men i stedet for at forsøge at hjælpe den stakkels varebilsfører ud af bilen, sprang begge brugstyve ud af lastbilen og løb ud over en mark.
De var begge klar over, at der i varebilen var mindst en person, der havde brug for hjælp, men de kunne ikke i retten forklare hvorfor de ikke prøvede at hjælpe.
Under flugten havde passageren spurgt føreren af lastbilen om de ikke skulle standse og hjælpe føreren af varebilen, men svaret havde været benægtende, og tiltalte havde fortsat flugten sammen med føreren.
Retten i Herning frifandt tiltalte for at have overtrådt færdselslovens § 9, idet dommeren ikke mente, at tiltalte var trafikant i færdselslovens forstand.
Han blev dog dømt for brugstyveriet og et mindre tyveri af en taske. Straffen var hæfte i 14 dage.
Anklagemyndigheden ankede denne frifindelse til landsretten.
Her forklarede den tiltalte supplerende, at han først under flugten vendte sig om og så en bil under lastbilen. Han var blandt andet bange for, at det hele skulle eksplodere.
Venstre landsret var ikke enig med byretten i, at tiltalte som passager ikke var trafikant i færdselslovens betydning.
Da han undløb fra stedet uden at forsøge at hjælpe den tilskadekomne gjorde han sig derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 9.
Straffen blev fastsat til fængsel i 21 dage
Hvor meget skal jeg lade mig presse
Jeg er nystarter i trafikken (40 år), og skal derfor først til at opøve en rutine.
Efter der ikke længere står ”Skolevogn” på mit køretøj føler jeg mig ofte presset til at køre MINIMUM den tilladte fart.
Min kørelære har lært mig, at jeg skal tage det roligt, og aldrig køre hurtigere, end at jeg har styr over bilen. På lige, brede veje er der heller ingen problemer. Jeg får godt nok accelereret op i fart lidt langsommere end de fleste andre – men så må jo så bare overhale hvis de er utålmodige.
På lidt smallere og snoede veje, oplever jeg dog at nogle medtrafikanter ligger og presser mig, ved at køre helt oppe bagenden af mig (en enkelt har endda dyttet på et sted hvor jeg kun kørte 5 km/t for langsomt).
Jeg kommer bl.a. på en mindre vej hvor der på gældende sted er en lokal fartgrænse på 50 km/t gennem noget der måske kan kaldes en form for by. Før byen er der advarselsskilt med ”flere sving, det første til højre”. Oversigtforholdende i forhold til modkørende er ganske rimelig. Hvor langsomt må jeg køre her?
Hvis der kom modkørende, vil jeg nok have lyst til at komme helt ned på 20 km/t for at føle mig sikker på at kunne blive i egen vognbane. På den anden side er jeg også bange for at sætte farten så langt ned, når der ligger en bagvedkørende helt oppe i min kofanger for at få mig til at sætte fart på. Efter at have sikret mig at være alene på vejen i begge retninger, har jeg forsøgt mig på svinget med knap 40 i timen – der lykkedes det mig ikke at blive helt i egen vognbane J
Længere henne ad vejen, efter at have kørt et stykke med en fartgrænse på 60, bliver vejen bredere, helt lige, fartgrænse på 50 og bump på vejen (der er ingen bebyggelse i siderne, men vejen ender i en by). Her er det jo lovligt at køre 50, men i min optik ikke behageligt over bumpene. Min kørelære har i øvrigt også lært mig, at bump aldrig skal tage med mere end 40 km/t, da denne top er anlagt for at dæmpe farten. Hvis jeg skulle følge min lyst, ville jeg fortrække at køre hele stykket i en jævn fart på 35-40 km/t. Men er det meningen, at jeg mellem bumpene skal speede op til 50 i timen, og så træde på bremsen før hvert bump, for at dæmpe farten? Jeg føler at de andre bilister helst så at jeg drønede gennem det hele med mindst 50, helst 60 km/t….
Et andet sted kommer jeg på en lidt bredere landevej med 80 i timen, og jeg kan se at vejen svinger mod venstre (her er der også skiltet med flere sving), og jeg ved at der et stykke længere henne kommer en rundkørsel, der er dog ikke skiltet med den før svingene. En rutineret og lokalkendt bilist kan givetvis godt køre gennem svinget med 80 i timen, men jeg føler mig usikker på kontrollen over bilen. Er det OK at jeg her kommer ned på omkring 60 km/t, eller er det at være til unødvendig gene?
Jeg har ikke til hensigt at være til gene i trafikken, men ind imellem synes jeg måske min medtrafikanter mangler lidt forståelse for at der kan sidde en nybegynder bag rattet som har behov for lidt laver fart end den max. tilladte for at bevare styringen og overblikket. Jeg kunne ønsker mig, at nystartere havde en bagrudestreamer der siger ”jeg er ny trafikken” J
Svar
Det at være i trafikken indebærer en gensidig hensynsfuldhed. Man køber lidt og sælger lidt. Nogle gange hjælper man en bilist ud i trafikstrømmen, selv om det egentlig var ham, der havde vigepligt og lidt senere er der en anden der hjalp mig, selv om det var mig, der skulle holde tilbage.
Det er altså ikke et spørgsmål om at holde på sin ret.
Sådan reagerer gode bilister, og heldigvis er langt hovedparten af de trafikanter, man møder, gode, flinke, rare og hjælpsomme.
Jeg plejer lidt provokerende at sige, at der skal to ”tosser” til for at lave et problem. Dette er selvfølgelig sat meget firkantet op og i virkelighedens verden er der jo en masse gråzoner.
Det jeg mener er, at medtrafikanterne skal have forståelse for, at ikke alle har lige god rutine og teknisk erfaring, og derfor skal de vise hensynsfuldhed og tålmodighed. Til gengæld skal de nye bilister jo ikke sinke de øvrige trafikanter unødigt, men give plads når der er mulighed for det, så de øvrige kan komme forbi.
Med andre ord; du skal ikke lade dig presse, men køre med den hastighed, hvor du føler dig tryg. Til gengæld skal du, når lejligheden byder sig holde til højre og lade de bagvedkørende komme forbi.
Fare, ulempe, unødig ulempe, Væsentlig ulempe
Færdselsloven indeholder nogle definitioner, som vældig mange har svært ved at skille helt ad og forstå sondringen imellem
Ulempe, unødig ulempe, væsentlig ulempe og fare. Kan du ikke give en nærmere definition.
Svar
Fare beskriver den situation, hvor risikoen for en påkørsel er realistisk. Der sker en påkørsel, eller en anden trafikant må bremse, undvige eller springe til side for at undgå at blive påkørt. Udtrykket fare er nævnt i forbindelse med næsten alle manøvrereglerne. Man må ikke være til fare, når man har vigepligt, under igangsætning, under overhaling, ved vognbaneskift og så videre, eller § 27, stk. 5. "Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel". (Man må altså gerne være til ulempe); Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder..........(§ 21, stk. 2)
Ulempe, beskriver den situation, hvor en anden trafikant må foretage en manvøre - stor eller lille - han ellers ikke ville have foretaget. F.eks. styre udenom, bremse let, lette foden for speederen og så videre. Som alle kan forstå, er der her tale om den største forpligtigelse, som man giver en trafikant. Når man har vigepligt, må man hverken være til fare eller ulempe (§ 26) Kørende, der nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, der befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. ( 27, stk. 7)
Unødig ulempe beskriver den situation, hvor man er til ulempe, der er mere end nødvendig eller til en ulempe, der ikke er nødvendig. Man må således gerne være til en ulempe, der er nødvendig, og man må være til ligeså meget ulempe, der i situationen er nødvendig. Blot må man ikke være til fare. Har man været til mere ulempe end nødvendig, eller har man været til en unødvendig ulempe, har man overskrevet sine "rettigheder". "Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. (§18, stk. 2)
Væsentlig ulempe er til dels et levn fra den gamle færdselslov, der blev afløst af den nuværende i 1977. Den beskriver alene graden af ulempe og tager således ikke stilling til nødvendigheden af at være til ulempe. Man må gerne være til ulempe, men ikke til "væsentlig ulempe". Man må for eksempel ikke cykle på cykelstien, hvis cyklen er belæsset med så omfangsrigt gods, at cyklen derved er til væsentlig ulempe for andre på cykelstien (§10, stk. 3,) samt cykel eller knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien (§ 14, stk.3)