Når højre- og venstresvingende mødes. 

Har man som højresvingende bilist, i et kryds med én højresvingsbane, pligt til at holde sig i højre vejbane under og efter svinget, såfremt vejen man drejer til højre ad har to vejbaner med samme kørselsretning, eller må man i forbindelse med svinget godt lægge sig i den yderste vognbane?

På samme måde kan man spørge, om en modkørende i samme kryds, der skal ned ad samme vej med to vejbaner med samme kørselsretning (dvs. at vedkommende skal foretage et venstresving) skal holde sig i den venstre vognbane under svinget og først holde til højre når trafikken tillader dette?

Gælder færdselslovens paragraf 26 for den venstresvingende bilist i dette tilfælde, eller må han gerne svinge til venstre selvom der kommer modkørende på hans højre side der svinger til højre ad samme vej (selvfølgelig forudsat at den højresvingende skal holde sig i højre bane), såfremt den venstresvingende holder sig i venstre vognbane under og efter svinget?

Min logik siger mig, at man skal holde sig i henholdsvis højre vejbane, hvis man svinger til højre, og venstre vognbane hvis man svinger til venstre. Gør man ikke det, vil jeg mene der er tale om et vognbaneskift og man har dermed vigepligten - er jeg helt galt på den?

Svar

Lad os starte med at se på den højresvingendes forpligtigelser. Det står i færdselslovens § 16.

Ved svingning til højre, skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som mulig.

Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen uanset den førnævnte bestemmelse udføres på en sådan måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den videre kørsel er mest hensigtsmæssig.

Med hensyn til den venstresvingende gælder der en helt særlig forpligtigelse. Den regel findes i færdselslovens § 26, hvor der står, at kørende ikke må svinge til venstre før det kan se uden ulempe for den modkørende færdsel.

Opsummering. Hvis der er flere vognbaner i samme retning, vil det være naturligt, at den højresvingende vælger højre vognbane og den venstresvingende vælger vognbanen til venstre og på den måde ”glider” trafikken.

Men det er den højresvingende, der bestemmer. Hvis første vognbane kort efter krydset er spærret af en parkeret bil eller hvis den højresvingende kort efter svingningen skal svinge til venstre, står det ham frit for at vælge venstre vognbane, og i det tilfælde er det den venstresvingende, der må vige pladsen. Sker der en påkørsel imellem de to bilister, vil det være den venstresvingende, der bærer det strafferetslige ansvar.

Biler svinger og skælder ud på cyklister og fodgængere

På billedet der er vedhæftet ses en vej hvor der til venstre er bygget en netto. Der er derfor nu kommet meget mere trafik og er nu optil flere gange nær blevet kørt ned både som cyklist men især som fodgænger.

Bilister har råbt og bandet ad mig da de mener at jeg som fodgænger skal stoppe op for biler og cykler der drejer ind til venstre/ netto parkeringen. 

Jeg mener dog at jeg har ret til at gå ligeud eftersom der på skiltet står at stien er til deling af gående og cyklister. Der er ingen fortovskant eller hajtænder for mig når jeg kommer gående ligeud. Nogle sagde at de stiplede linjer betyder at de har lov til at dreje selvom jeg kommer gående.. men at de skulle holde kun for cyklister, da der er aftegninger af en cykel på cykel/gangstien. Og andre har skreget at det slet ikke er en sti hvor man må gå.

Biler drejer ufortrødent til venstre ( eller til højre når jeg kommer fra den anden retning ☺️)

Jeg er nu blevet enormt bange for at både gå og cykle den vej. 

Kan du hjælpe mig med at finde afklaring?

Paragrafer til argumentation er velkomne. 

På forhånd tak.

Svar

Jeg tager i mit svar udgangspunkt i det medsendte billede, idet jeg ikke med sikkerhed kan se, hvorledes skiltningen er før. krydset. Jeg er ikke kendt på stedet, så jeg svarer ud fra, hvad jeg kan udlede af billedet. Jeg kan ikke se, hvad skiltet viser på den anden side.

Såfremt skiltet kun gælder i den retning, vi kan se, og det er opsat, fordi fortovet slutter lidt længere fremme, og det derfor længere fremme bliver en  fællessti for fodgængere og cyklister, er der fortov på til venstre for fodgængerne, og så er det fortovet, der skal benyttes af gående. Når den gående træder ud på kørebanen, gælder reglen for fodgængere, der vil krydse kørebanen.

Herefter er det i forhold til de gående lidt andre regler, dem vil jeg vende tilbage til lidt senere.

Med hensyn til de kørende (cyklister og knallertkørere), er færdselslovens bestemmelser i § 26, stk. 6 ret tydelige.

Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Af påbudstavlen fremgår det tydeligt, at stien er en fællessti sti for fodgængere og cyklister/knallertkørere. Som det fremgår af billedet, kører de svingende, der skal til højre eller venstre over stien, hvorfor de skal holde tilbage for trafikken på stien.

Med hensyn til de gående er det lidt mere kompliceret, da jeg ikke med sikkerhed kan aflæse billedet.

Er der tale om et fortov til venstre for de personer, man kan se kommer gående, skal de gående benytte dette efter følgende regler:

De kørende: Ved svingning i vejkryds må de kørende ikke være til far for gående, der passerer den kørebane, der skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fr kørebanen uden for vejkryds. Læg her mærke til, at de svingende gerne må være til ulempe for de gående, men ikke til fare.

De gående:  Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat - dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikek findes fortov, gangsti eller egner rabat.

Gående, der vil passere kørebanen eller cykelsti, skal, når kørebane eller cykelsti betrædes , udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn tilafstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passage skal ske uden unødig ophold.

Passage over vejen skal lige over kørebane og cykelsti og fortrinsvis i tilslutning til et vejkryds.

Reglerne for gående findes i færdselslovens § 10.

Det giver god mening, at passage fortrinsvis skal ske i tilslutning til vejkryds, for i færdselslovens § 26, stk. 1, står, at kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds og i § 41, 2 står, at kørende skal holde en passende lav hastighed ved vejkryds og vejsving.

Fodgænger nær ”dyttet ihjel” da han passerede kørebanen ved et kryds

Jeg havde den store fornøjelse at blive tæt-på-dyttet-ihjel i dag af en sur folkepensionist. Nu er jeg i tvivl om, om jeg tog fejl, eller hvad reglerne egentlig siger

hvem har mon vigepligten i en situation som denne? (se vedhæftede billede)

Jeg fandt din side på nettet, og tænkte du måtte være den rigtige at spørge her :)

Svar

Svaret ligner lidt svaret jeg har givet til spørgeren ovenfor.

Sagen har to sider.

• Den kørende og
• Fodgængeren

Den kørende:

Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds. (

Kørende skal holde en efter forholdende passende lav hastighed ved vejkryds. (§ 41, stk. 2)

Den gående

Kørende, der vil passere kørebanen, skal, når kørebanen betrædes,

Udvise den forsigtighed, der er nødvendig, under hensyn til afstanden til og hastigheden af den kørende, der nærmer sig stedet.

Passagen skal ske uden unødigt ophold og så vidt muligt i tilslutning til et vejkryds.

Der er faktisk ikke specifikt lavet en regel om, at kørende skal holde tilbage for fodgængere, der vil krydse vejbanen, medmindre der er fodgængerfelt, men de må selvfølgelig ikke være til fare for dem. Mange tror, at vigelinjen (hajtænderne) også betyder ubetinget vigepligt for gående, men det er faktisk ikke tilfældet.