Spørgsmål om undertavles betydning
Jeg fandt din e-mail på kurtmark.dk under ”spørg om trafik”, og håber du måske kan kaste lidt lys over et spørgsmål vi har :)
Skilte som dette herunder, har længe givet os lidt grå hår.
Det behøver ikke blot handle om skole, men kan også være vejarbejde osv.
Betyder skiltet at der er en skole om 100 meter fra skiltet, og at man skal passe på 200 meter frem fra skiltet, eller betyder det
at der er en skole om 100 meter fra skiltet, og når man når til skolen, skal man passe på 200 meter frem.
Altså, er begge tal set ud fra skiltet, eller er det sidste tal ud fra der hvor f.eks. vejarbejdet, starter? :)
Svar
Alle afstandsangivelser skal læses fra skiltets placering. I dette tilfælde er der tale om undertavle til en advarselstavle.
Det vil sige, at 100 m længere fremme er der en skole, og området, som skiltet vedrører ophører om 200 m herfra. Strækningen som skiltet henviser til, har altså en udstrækning på 100 m.