Nødbehandler venstre om rundkørsel
Jeg har set mange at dine videoer på nettet og syntes du forholder dig godt til uddannelse af chauffør ved politiet.
I går så jeg en "nødbehandler" ved i Sorø fortage en kørsel 1, og i en rundkørsel, (der ikke var særlig trafikeret) køre modsat trafikken (venstre om) jeg var tæt på en kollision med ham, selv om jeg havde hørt ham, men pludselig kom han kørende i min retning, hvilket jeg bestem ikke regnede med!
Jeg ved ikke om der er regler ang. kørsel 1, men sikkert var det ikke. Det virkede bestemt ikke tvingende nødvendigt han ville måske spare 1-2 sekunder...
Bare et spørgsmål...
Svar
Under udrykningskørsel kan føreren hvis det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises gnaske særlig forsigtighed undlade at følge færdselslovens regler i
Føreren skal dog altid efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen.
Føreren skal desuden altid efterkomme signaler eller andre anvisninger ved bro og jernbaneoverkørsel. Det vis sige, at det ikke er tilladt at køre over bro eller jernbaneoverkørsel, hvis de røde lamper blinker.
Det er altså helt i overensstemmelse med udrykningsreglerne, at føreren i en lidet trafikeret rundkørsel kører venstre om midterrabatten, hvis han skønner, at det er forsvarligt. Ansvaret for om det går godt, påhviler føreren af udrykningskøretøjet.
Han sparer nok i den aktuelle manøvrer et par sekunder eller tre, men på en strækning på f.eks. 10 km vil et par sekunder eller tre nemt kunne blive til meget mere og derved en markant kortere responstid.
Ligger der en patient med hjertestop eller pulsåreblødning og venter på ambulance eller nødbehandler, kan lidt besparelse betyde ret meget.
Hvis du har set mine undervisningsvideoer om udrykningskørsel, vil de formentlig have bemærket, at hastigheden ikke er nogen væsentlig faktor vedrørende responstiden. Tværtimod viser de forsøg, jeg har været med til at lave, at lavere hastighed og intelligent og smart kørsel ofte giver kortere responstid og meget sikrere kørsel. Jeg har selvfølelig ikke mulighed for at kommentere på den helt aktuelle situation, da jeg ikke selv har oplevet den.
Jeg har erfaret at der der nogle kollegaer i ambulancetjenesten, der er blevet sendt kørsel 1 til baseophold i forbindelse med den togulykke der har været på storebæltsbroen.
Altså den sundhedsfaglige vagtcentral har sendt ambulancer rundt med udrykning til stationer, hvor de skal blive indtil der kommer en tur. Vagtcentralen har højst sandsynligt været presset af, at togulykken har taget mange ressourcer, og derfor har denne valgt at sende ambulancer med udrykning til stationer. Der skal de så blive indtil der kommer en tur til dem.
Så de har jo teknisk set sendt en bil kørsel 1 uden et specifikt redningsmæssigt formål.
Må vagtcentralen gerne det?
Hvem har skylden hvis udrykningskørslen ikke er berettiget? Er det chaufføren, eller er det vagtcentralen som sender en basetur ud som en udrykningskørsel?
Svar
Når ministerierne normalt svarer på hvorledes en regel (f.eks. en paragraf i færdselsloven) skal fortolkes slutter svaret som regel af med denne bemærkning. "i øvrigt henhører spørgsmålet under domstolene".
Det betyder, at der endnu ikke er nogen domstolsafgørelse af spørgsmålet, men at ministeriets jurister og øvrige fagfolk skønner, at loven formentlig skal fortolkes som de svarer.
Sådan vil mit svar også være her.
Udgangspunktet i udrykningsbekendtgørelsen er, at
Udrykningskørsel må kun foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.
Så udgangspunktet er, at man ikke kan anvende udrykningssignaler fordi man på grund af travlhed er presset på tid.
Men jeg vil skønne, at man i forbindelse med katastrofelignende forhold, hvor man trækker hele beredskabet ud af et område, alligevel kan anvende udrykningssignaler, når man trækker beredskabet fra andre området til "stand-by" pladser for at kunne dække det daglige beredskab med ekstra ambulancer, brandbiler eller lignende.
Baggrunden er, at responstiden jo ellers vil blive alt for lang til f.eks. hjertestop, pulsåreblødninger, alvorlige ulykker, ildebrand m.v., og herved vil menneskeliv, velfærd og store værdier muligvis gå tabt.
I hver enkelt tilfælde skal der træffes en faglig beslutning af vagtcentralen, som den efterfølgende skal stå til ansvar for.
Om udrykningskørslen er lovlig, vil jeg mene er vagtcentralens ansvar, men det strafferetslige ansvar for den enkelte overtrædelse af færdselsloven vil ligesom alle andre udrykningskørsler selvfølgelig være anbragt på skuldrene af føreren af udrykningskøretøjet.
Husk i øvrigt, at udrykningskørsel hverken er hurtig eller uforsvarlig kørsel. Udrykningskørsel bør foretages roligt, intelligent og velovervejet, således at medtrafikanterne har den fornødne tid til at holde vejen åben og hjælpe udrykningskøretøjet frem.
Husk i øvrigt også, at hovedreglen ved enhver udrykningskørsel er, at føreren af køretøjet følger færdselslovens bestemmelser, herunder også hastighedsbestemmelserne. Kun hvis det skønnes påtrængende nødvendigt og hvis der samtidig udvises "ganske særlig forsigtighed" må man overtræde færdselsloven.
Derfor vil jeg mene,at man på vej til en "stand-by" plads i visse tilfælde fint kan anvende udrykningssignalerne til høfligt at købe sig frem i trafikken, men det er betænkeligt at påstå, at det er påtrængende nødvendigt i det anførte tilfælde at overskride færdselovens bestemmelser, da der jo ikke er tale om nogen konkret opgave.
----------------------------------------------------------------------------------
Generelt er det ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt at overhale et udrykningskøretøj.
Men må man egentlig godt overhale, hvis der er flere spor og udrykningskøretøjet kører langsommere end angivet hastighedsbegrænsning?
Må et udrykningskøretøj overhale et andet udrykningskøretøj?
Må en ambulance som har bedre acceleration mv feks overhale en brandbil hvis det er flere spor?
Svar
Der findes ingen regler for om udrykiningskøretøjer må eller ikke må overhale hinanden. Det er fornuftig tankegang, der påhviler den enkelte udrykningsfører, som han i øvrigt efterfølgende står til strafferetsligt ansvar for, hvis noget går galt.
I min tid som motorcyklist i færdselspolitiet overhalede vi faktisk ofte andre udrykningskøretøjer f.eks. under ambulanceeskorte, hvor vi jo i krydsene holdt stille for at lukke færdslen af, så ambulancen kunne køre uden stop. Når ambulancen havde passeret krydset kørte vi med stor hast forbi ambulancen frem til næste kryds, som vi lukkede af for tværkørende o.s.v.
Med hensyn til andre trafikanters eventuelle overhaling af et langsomtkørende udrykningskøretøj, findes der heller ikke specifikke regler, bortset fra hovedreglen om, at man skal give fri passage for et udrykningskøretøj og om nødvendigt standse.
Men kører et langsomt udrykningskøretøj for eksempel i 1. vognbane på en tresporet motorvej er det ikke noget i vejen for at overhale i venstre vognbane, såfremt man er helt sikker på, at man ikke ved sin manøvre kan være til ulempe for udrykningskøretøjet og være skyld i hindringer eller forsinkelser i responstiden
---------------------------------------------------------------------------------------
Forleden læste jeg i avisen, at en politibil kørte galt under udrykning. Det skete i Rødvig, hvor politifolkene var på vej til en arbejdsulykke på Stevns.
Politibilen ramte en anden bil, der blev ført af en 80-årig kvindelig bilist. Den ældre dame, der førte bilen, forklarede til politiet, at hun ikke så eller hørte politibilen komme med udrykning.
Øjenvidner forklarede ifølge avisen, at politibilen kørte med blåt blink med ikke med udrykningshornet tændt.
Må man godt det. Hvordan er reglerne egentlig? Hvem har ansvaret for sådan en ulykke.
Svar
Hovedreglen er, at køretøjer under udrykning skal benytte udrykningshorn og blåt blink.
Hvis de blå blink skønnes tilstrækkelig til at advare medtrafikanterne, må man køre med hornet slukket.
Der gælder den særlige regel for politiet, at man kan køre udrykningskørsel uden at anvende hverken horn eller blåt blink. Det skyldes, at politiet i modsætning til redningsberedskabet har nogle hasteopgaver, hvor det er nødvendigt, at man kommer frem uden at blive ”spottet”. Det kan f.eks. være indbrud i øjeblikket, røveri, en farlige undvegen gerningsmand, der er blevet spottet af borgere eller lignende.
Hovedreglen er, at udrykningsførere skal overholde færdselslovens bestemmelser. Hvis opgavens betydning gør det påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, kan udrykningsføreren overtræde færdselslovens bestemmelser.
Ansvaret for, at det ikke går galt, når færdselsloven bliver overtrådt, påhviler udrykningsføreren. Hovedreglen er, at hvis udrykningsføreren bliver indblandet i en færdselsulykke på grund af sin overtrædelse af færdselsloven, bliver han straffet for samtlige af de overtrædelser han foretager. Betingelsen for, at han må overtræde færdselsloven er nemlig, at han udviser ganske særlig forsigtighed, og det har han jo ikke gjort, når det går galt.
Hvis udrykningsføreren kører galt med slukket horn, vil han som hovedregel også blive dømt for at køre udrykning med slukket horn, da betingelsen for at slukke hornet jo var, at de blå blink var tilstrækkelige til at advare medtrafikanterne – og det var de jo ikke.
Der er mange eksempler på, at der bliver udmålt en skærpet straf til udrykningsførere, der kører galt med slukket horn, fordi domstolene skønner, at de ikke gjorde, hvad de kunne for at advare medtrafikanterne. I de tilfælde bliver udrykningsførerne ofte også dømt for at køre udrykning med slukket horn.
Det er mig derfor uforståeligt, at mange politifolk kører med slukket horn til opgaver, hvor det ikke kræves, at man kommer lydløst og uset frem.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har hørt at du er en vis mand med hensyn til regler. Vi har en større diskussion kørende på lægebilen i Oksbøl som kører for det civile.
Nogle af mine kolleger mener, at når vores læge er i Falcks Ambulance, må vi gerne køre bagved med udrykning.
Jeg er uddannet redder og ved, at det må man ikke .. men hvorfor er det, man ikke må. Ved du lige har været i Varde og holde et fantastisk fordrag for dem om det.
Kan du ikke lige hjælpe mig med det.
Svar
Lad os starte med at se på grundreglerne for udrykningskørsel.
Indlednigsvis siger reglerne, at motorkøretøj må kun føres efter reglerne om udrykningskørsel, når, det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader.
Her skal man jo vurdere om kørsel efter lægebilen er nødvendig af hensyn til personredning. Det vil jeg ikke her afgøre, for det må være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Hvis det f.eks. skønnes nødvendigt, fordi lægen, der kører med i ambulancen, mener, at det er nødvendigt at lægebilen med al udstyret er i umiddelbar nærhed under køslen til akutmodtagelsen i tilfælde af komplikationer m.v., eller fordi de ekstra hænder, der er bag lægebilens rat, skal bruges til aflæsning af patienten, ja så er udrykningskørslen efter lægeambulancen fuld lovlig.
Men hvis man bare kører udrykningskørsel efter ambulancen, fordi alle synes, at det er dejligt at lægebilen ankommer til sygehuset samtidig med ambulancen, så er kørslen ikke lovlig.
I hvert enkelt tilfælde skal der altså træffes en konkret faglig vurdering.
Der skal faktisk under kørslen træffes flere vurderinger. Blandt andet skal føreren af udrykningskøretøjt vurdere hensigtsmæssigheden af de overtrædelser af færdselsloven, som han foretager.
Ifølge reglerne er det faktisk hovedreglen, at føreren af et udrykningskøretøj overholder færdselslovens bestemmelser - herunder også hastighedsbestemmelserne.
Kun hvis det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, er det tilladt at overtræde færdselsreglerne.
Hver gang føreren af et udrykningskøretøj overtræder færdselslovens bestemmelser, skal han altså vurdere, om overtrædelsen i den givne situation er påtrængende nødvendigt, og hvis han mener, at det er den, så skal han udvise så stor forsigtighed, at han med noget nær 100% har sikret sig, at der ikke sker ulykker på grund af overtrædelsen.
Her skal føreren af lægebilen på vej retur til akutmodtagelsen altså vurdere om det for eksempel er påtrængende nødvendigt af hensyn til opgaven, at han kører over for rødt lys. Det er altså op til en faglig vurdering i første omgang, men går det galt vil domstolene vurdere hensigtsmæssigheden af overtrædelsen set i lyset af, at overtrædelsen medførte en ulykke.
Personalet i et redningskorps skriver til mig
Vi har en sag kørende, om at vi har påkørt en række parkerede biler under udrykning, fordi der ikke var plads i den smalle gade. De holder ikke direkte ulovligt parkeret, men man kan jo sige til ulempe.. (men det fritager os nok ikke for skyld)
Så bliver der snakket om nødret, men forsikringen siger at færdselslover kommer forud for nødretten..
Svar
Lad os indledningsvis sætte en lille ting på plads. Nødret er et strafferetligt begreb.
Straffelovens § 14 foreskriver nemlig, at en handling, der eller er strafbar ikke straffes, hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, såfremt overtrædelsen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
Allerede når der køres med udrykning bruger vi jo straffelovens § 14, fordi alle de overtrædelser, man laver, af færdselsloven (kører for hurtigt og over for rødt lys m.v.) jo er strafbare handlinger, som accepteres, fordi en forsigtig overtrædelse af færdselsloven er af forholdsvis underordnet betydning, set i forhold til de menneskeliv og værdier, som udrykningspersonalet er på vej til at redde.
Men vi kan ikke blande erstaningsretten ind i straffeloven, da erstatningsreglerne lever deres helt eget liv. Det betyder, at man sagtens kan være straffri, hvis det for at slukke ildebranden i et hus med mulige personer i, er nødvendigt bevidst at skade et par biler for at komme frem, men bilens objektive erstatningsansvar for de skader, der laves, vil man ikke kunne løbe fra.
Jeg er faldet tilfældigt over din hjemmeside i forbindelse med en debat om blandt andet udrykningskørsel, og ser at du har en slags brevkasse.
Jeg er nysgerrig efter om du måske kan hjælpe med en fortolkning af Færdselslovens § 30?
Hvis du ikke har tid, lyst eller der er andet til hindre for din eventuelle besvarelse er det helt okay, det virker bare lige som om du er den rette mand at spørge.
Færdselslovens § 30 foreskriver følgende:
§ 30. §§ 28 og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps.
Er det korrekt forstået at politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps må placere deres køretøj i strid med §§ 28 og 29 i alle sammenhænge (undtaget parkeringsområder der administreres af private)?
Eksempel, Aarhus Brandvæsen kører til det lokale supermarked og stiller brandbilen ude foran supermarkedet på trods af skiltning om standsning og parkering forbudt. Giver § 30 Aarhus Brandvæsen hjemmel til dette?
Eller er det korrekt forstået at politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps kun må placere deres køretøj i strid med §§ 28 og 29 i forbindelse med arbejde relateret til hvervet (redningsarbejde, politiforretning, etc).
Svar
Den korte version af et svar er. Du har forstået det helt korrekt, at fritagelse for standsning og parkeringsreglerne er begrundet i det nødvendige arbejde, som politi, brandvæsen, redningskorps, kriminalforsorg m.v. skal udføre, og hvor det kan være nødvendigt at se bort fra standsnings- og parkeringsbestemmelserne.
Der skal altså være en faglig begrundelse for standsningen/parkeringen.