Tilbage til hovedmnu

Klik har for at vende tilbage til Spørg om trafikog nye reglers hovedmenu

Klik her for at vende tilbage til hovemenu for cykler og fodgængere

1) Er det tilladt for cyklister at cykle i en gade med "indkørsel forbudt" skilt?

2) Er det tilladt for cyklister at dreje til højre - selvom der er rødt lys?

3) Er det tilladt for cyklister fx at cykle to eller flere ved siden af hinanden?

Svar:

1) Nej, det er ikke tilladt at cykle i gader med "Indkørsel forbudt". (C19 tavlen, der er rød med en hvid vandret streg i midten)

2: Nej det er ikke tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt lys. Jeg er bekendt med, at nogle politikere i Københavns kommune gerne vil have politiet til at godkende, at det bliver lovligt i København, men hverken politiet eller nogle kommunalpolitikere kan lave om på færdselsloven. Hvis nogle skulle ønske at gøre det lovligt, kræver det en ændring af færdselsloven, og den kan kun Folketinget foretage

3) Det er tilladt for cyklister at køre to ved siden af hinanden, hvis det kan ske, uden at de er til fare eller unødig ulempe for andre.

Cykler på fortovet i film

Gennem de seneste 3-4 måneder har der dagligt været bragt en filmreklame på TV, hvor en kvinde bl.a. cykler på fortovet.Jeg frygter at den vedblivende annoncering til sidst kan få nogle til at tro det er lovligt at cykle på fortovet.

Jeg har foreholdt annoncøren den ulovlige adfærd, og de beklager meget, men vil intet ændre.

Findes der en paragraf der omhandler fremvisning af lovovertrædelser på tv eller i andre medier?

Hvis en sådan paragraf findes et eller andet sted, kunne jeg tænke mig at prøve at foretage en politianmeldelse af firmaet. Til hvem skulle der i givet fald anmeldes? Jeg kan vedlægge et klip fra filmen.

Svar

Nej, der findes ikke en paragraf, der forbyder at vise lovovertrædelser på film m.v.

Det ville jo også forhindre enhver mulighed for at lave kriminalfilm m.v., hvor man jo ser tyveri, mord, biljagter med høj fart m.v.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Cyklist imod zombier.  

Jeg har som cyklist haft et sammenstød med en fodgænger, og nu er mit spørgsmål, hvem der kan siges at have ansvaret for uheldet.

Jeg kommer kørende på cykel på hjem og møder et optog af udklædte mennesker (udklædt som zombier..) der bevæger sig rundt ude på kørebanen. Den første jeg kører ind i, når jeg at bremse op for (han ender oppe på mit forhjul). Her sker der ingen skade og jeg kører derfor langsomt videre og undgår flere fra optoget, der alle går hen mod mig med løftede arme og "leger" zombier..Den sidste person på kørebanen snitter jeg i lav fart og vælter, da han er ret stor og fordi det lige har regnet. Jeg slår højre arm og højre hofte, og får ødelagt min jakke og trøje.

Han mener, at jeg kørte ind i ham med vilje.

Jeg oplever det som at han går hen mod mig, og at jeg derfor ikke kan nå at undvige.

Og nu kommer spørgsmålet.. Er det mit ansvar at uheldet sker eller fodgængerens?

Svar

Lad mig lige starte med at fastslå, at jeg aldrig tager stilling i konkrete sager i forbindelse med påkørsler. Der er alt for mange detaljer, man skal kende og i min brevkasse får jeg normalt kun den ene parts forklaring. Denne forklaring vil som regel – måske ubevidst – være farvet af egen holdning.

Men jeg kan da benytte lejligheden til at komme med nogle generelle betragtninger.

Fodgængerne har intet at foretage sig på kørebanen eller cykelstien, hvis der er et fortov, gangsti eller egnet rabat, medmindre det sker for at krydse kørebanen. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat.

Gående, der vil passere kørebanen eller cykelstien, skal, når kørebanen elle cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig. Passage skal ske uden unødig ophold.

Alt dette står i færdselslovens § 10, og som det er forklaret her, har formålet med at betræde cykelsti eller kørebane alene haft det formål at være til gene for de kørende. I dette tilfælde dig på cykel.

Dette fritager ikke dig for ansvar, for vi har ikke påkørselsret i dette land, men hele ansvaret kan fodgængeren altså ikke lægge på dine skuldre.

Lad os herefter gå over til ansvar ifølge erstatningsreglerne.

Færdselslovens erstatningsregler pålægger ejeren af et motordrevet køretøj objektiv erstatningsansvar i forbindelse med personskade. Erstatningen kan dog nedsættes, hvis den tilskadekomne har optrådt groft uagtsomt og den kan naturligvis bortfalde, såfremt den tilskadekomne med vilje er kommet til skade imod det motordrevne køretøj; for eksempel ved selvmordsforsøg.

Men en cykel er jo ikke noget motordrevet køretøj og, derfor gælder de objektive erstatningsregler ikke her.

I dit tilfælde – gensidigt imellem den kåde fodgænger og dig – gælder, at man er erstatningspligtig efter de almindelige erstatningsregler.

Der skal være 4 ting opfyldt for at der skal betales erstatning.

1. .      Der skal være handlet culpøst. (det vil sige uagtsomt eller med vilje.
2.        Der skal være årsagssammenhæng.
3.        Der skal være påregnelighed
4.        Der skal være et dokumenteret erstatningskrav.

I Jeres tilfælde skal i altså gensidigt bevise, disse faktorer, før der er tale om erstatning. Efter min vurdering (husk, at jeg kun kender historien fra den ene side beskrevet i kort form) vil personen, der er udklædt som zombie være ansvarlig for de skader, som han pådrager andre, da han både har optrådt culpøst, ligesom der er årsagssammenhæng, påregnelighed og et dokumenteret tab.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Disse regler gælder foreløbig for Segway (Disse regler gælder på tidspunktet for svaret. Kan evt. senere være ændret)

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.   nr. 1964 dateret 231211.

Forlængelse af forsøg med elektrisk drevne en-akslede køretøjer (Segway o.l.) Denne meddelelse beskriver en forlængelse af det midlertidige forsøg med elektrisk drevne en-akslede køretøjer, som beskrevet i meddelelse nr. 1954.

Trafikstyrelsen har foretaget en bred høring om erfaringer med køretøjerne. Konklusionen på høringen er, at erfaringsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte endelige bestemmelser for køretøjerne, men at de fleste hørte parter finder ”cykel-løsningen” rimelig.

Forsøgsordningen forlænges derfor indtil 31. december 2014 med uændrede vilkår. Vilkårene vil kunne ændres i løbet af forsøgsperioden, såfremt nye erfaringer skulle vise behov herfor. Der foretages en høring i sidste halvår af forsøgsperioden med henblik på at fastlægge de endelige regler for en godkendelse. Der vil ikke blive tale om et forbud i de endelige regler. I strengeste tilfælde vil køretøjerne blive klassificerede som knallerter med heraf følgende krav om nummerplade, forsikring og brug af hjelm.

Køretøjer omfattet af forsøget

Forsøget omfatter elektrisk drevne enakslede køretøjer (som fx Segway), der er beregnet til befordring af en person (føreren), og som har en tophastighed på højst 20 km/t.

Klassificering

De omfattede køretøjer omklassificeres fra knallerter til cykler, jf. færdselslovens § 69, stk. 2.

Vilkår og dispensationer

• Føreren af køretøjet skal være fyldt 16 år.
• Køretøjerne skal opfylde bekg. om cyklers indretning og udstyr mv., med følgende undtagelser:
• Der dispenseres fra krav om to bremsesystemer, men køretøjet skal kunne standse som en cykel forsynet med baghjulsbremse (§ 5, stk. 1).
• Der dispenseres fra krav om bevægelige gule reflekser, der er synlige bagfra (§ 7, stk. 3).
• Sidevendende reflekser i hjul kan være hvide (§ 7, stk. 4).
• Der må ikke medtages børn på køretøjet (§ 10).
• Der må ikke tilkobles påhængs- eller sidevogn (§ 12)
• Køretøjet skal ikke opfylde kravene til el-cykler (§ 13).

Ikrafttrædelse: Meddelelsen træder i kraft d. 1. januar 2012 og erstatter medd. nr. 1954.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Cyklist og fodgænger i konflikt.

Hvordan er det med vigepligt cyklist og fodgænger indbyrdes? Har været ude for som cyklist at blive skubbet til af fodgænger, der åbenbart mente, at jeg ved højresving i T-kryds med hajtænder, skulle holde tilbage for ham. Der var på tidspunktet kun ham og mig til stede, og han vælger at gå ud, og skubbe, idet jeg efter at have vist af drejer til højre. Jeg er selv ofte fodgænger og ville til enhver tid holde tilbage for kørende i sådanne kryds, med mindre det er en bilist, som vinker mig forbi. Det drejer sig om krydset Puggaardsgade/ Niels Brocks Gade i Kbh.

Jeg har forgæves søgt på nettet efter utvetydig regel/paragraf - håber at du kan hjælpe.

På forhånd tak Venlig hilsen Hanne.

Svar

Jeg forstår spørgsmålet således, at du svinger til højre i krydset forbi "hajtænderne" og kommer i konflikt med fodgænger, der er på vej over gaden, på den vej, dusvinger ind på. Der er ikke fodgængerfelt

Der er faktisk ikke i færdselsloven nogen entydig reglel her, bortset fra, at der naturligvis aldrig er påkørselsret.

Jeg er jo rimelig kendt på stedet, da Københavns Politigård og Rigspolitiet holder til netop her.

Den gåendes forpligtelser.

§ 10, sk. 4.  Gående, der vil passere kørebanen skal, når kørebanen betrædes udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af den kørende, der nærmer sig. Passage skal ske uden unødig ophold.

Den kørendes forpligtelser.

§ 27, stk. 6. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel.

Skulle der ske en påkørsel, således at anklagemyndigheden skulle tage stilling til eventuel tiltalespørgsmål, vil det ud fra de nærmere oplyste omstændigheder først og fremmest være disse to paragraffer, der vil komme i anvendelse bortset fra § 3, der jo er en slags grundregel, der pålægger alle trafikanter (kørende som gående) at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødig hindres eller forstyrres.

Har vigelinje betydning overfor fodgængere

Jeg fik måske ikke formuleret spørgsmålet ordentligt, da fodgængeren ikke ville passere den 'nye' vej, men den jeg kom fra, altså hen over hajtænderne. Og desuden først trådte ud på kørebanen, idet jeg kørte over tænderne. Han skulle således 'bare' tøve et sekund i stedet for at gøre situationen potentielt farlig, da han lige så godt kunne have væltet mig ud foran en bil, som der heldigvis ikke var nogle af.

Jeg ved ikke, om det gør nogen forskel, men ville lige nævne det.

Svar

Det ændrer faktisk en del. Nu er jeg jo som sagt kendt på stedet, og ved, at der ikke er fodgængelt, så det er hovedreglen for vejkryds, der gælder.

Vigelinjen (hajtænder) har faktisk som udgangspunkt ingen betydning i forbindelse med fodgænger, idet færdselslovens bestemmelser om vigepligt foreskriver, at man ikke må være til fare eller ulempe for kørende, man har vigepligt over for.(fl. § 26)

Så når vi taler om fodgængere, gælder der andre regler.

Der gælder altid den regel, at kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.

For fodgængeres vedkommende gælder der den reglel, at de som hovedregle skal benytte fodgængelt, hvis et sådant findes i nærheden.  (§ 10)

Hvis der ikke findes fodgængerelt (eller fodgængerbro eller tunnel) i nærheden skal den gående fortrinsvis krydse kørebanen i tilslutning til vejkryds.

Det skyldes naturligvis, at den kørende.

• skal udvise særlig forsigtighed ved vejkryds (§26)
• skal holde en efter forholdene passende lav hastighed ved vejkryds og vejsving (§ 41).

Den gående skal endvidere, inden han/hun træder ud på kørebanen (og cykelstien), udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden og hastigheden af den kørende, der nærmer sig stedet. (§ 10).