Lygteføring

Fjernlys på motorvej

Hvordan er det med langt lys på motorvej. Hvornår skal der blændes ned for modkørende og hvornår skal man blænde ned, når der er en bil foran.


Svar

Der skal som hovedregel ikke blændes ned for modkørende på motorvej. Hvis man ikke ser ind i de modkørendes lygter, man koncentrerer sig om at se i egen vognbane, vil den modkørendes lygter ikke være generende.


En bil, der kører 110 km/h bevæger sig ca. 31 m/s. En bil, der kører 130 km/h, bevæger sig ca. 36 m/s. En gennemsnitsbilists reaktionstid i trafikken er ca. 1-1½ sekund. Det vil altså være helt umuligt for en bilist at nå at reagere på en mørk vej ved en forhindring på kørebanen. (tabt genstand, afrevet dækrest fra lastbil eller lignende)


Når nogen alligevel mener, at den modkørendes lygter generer, er det fordi de aldrig har lært mørkekørsel hos deres kørelærer, da de erhvervede kørekort. Retfærdigvis skal det da også medgives, at det kan være særdeles vanskeligt at lære rigtig mørkekørsel, hvis man erhverver kørekort om sommeren. Særligt ærgerligt er det, at der desværre ikke holdes mange køreprøver i mørke og slet ikke i mørke på motorvejen, så derfor springer mange kørelærere dette vigtige element over, da deres elever ikke bliver udsat for denne udfordring. Ærgerligt for de mange, der føler sig generet af modkørendes lange lys, at de ikke har lært mørkekørsel på den helt rigtige måde.


Nedblænding i forhold til forankørende. Man bør blænde ned eller vente med at blænde, op til den forankørende er ca. 200-300 m foran egen bil.


Kørsel i mørke gøres der i øvrigt alt for lidt ud af i køreundervisningen, og det kan da også være vanskeligt når køreundervisningen foregår i de lyse sommermåneder.

I Københavns Politi kørte vi for nogen tid siden sag imod en kørelærer, der i stedet for kørsel i den mørke periode i døgnet, blot gav sine elever solbriller på med bemærkningen om, at nu var der jo mørkt.


Fjernlys igen igen igen

Jeg har med interesse og også lidt forvirring læst den seneste debat om nedblænding eller ej på motorvej. FDM (og du her på siden) mener, at man som hovedregel ikke skal blænde ned. Men færdselsstyrelsen mener åbenbart noget andet. Min egen erfaring efter mange års kørsel er, at langt de fleste kører med nærlys, når der er modkørende på motorvejen (og man får vrede blinke med den modkørendes lygter, hvis man ikke gør). Men der er heller ingen, som sænker hastigheden på motorvejen, når der blændes ned. Men vil det ikke også skabe mange farlige situationer, hvis man på motorvejen hele tiden skifter hastighed mellem 110/130 km i timen og 60/70 km i timen. Hvis man fra 130 km i timen skal nedbringe hastigheden ved nedblænding, vil man jo være nødt til at bruge bremsen for at komme hurtigt nok ned i hastighed. Vil det ikke være lige så farligt som risikoen ved, at man ikke kan se så langt frem. Temposkift på motorvejen kan hurtigt give farlige situationer. Jeg er lidt forvirret.

Med venlig hilsen

En 63 årigt bilist, som heldigvis endnu ikke har været involveret i ulykker.


Svar

Du rammer bestemt noget meget centralt.

Grunden til den meget ”uro” på motorvejene i mørket er, at meget få bilister har modtaget den nødvendige uddannelse i mørkekørsel.

Alle de bilister, der har erhvervet kørekort i sommerhalvåret har haft ringe mulighed for kørsel i ”rigtig mørke”, og fordi kørelærerne ved, at der stort set ikke holdes køreprøver på de halv øde mørke motorveje og landeveje, og kørelærerne derfor ved, at det næppe er her, at eleverne til køreprøverne skal bevise deres færdigheder og derved kan dumpe, springes der meeeget let hen over denne praktiske lektion.


Det betyder, at alt for mange bilister blænder unødigt og farligt ned på motorvejene, når de møder modkørende, og de blænder alt for tidligt ned på den mørke landevej ved møde med modkørende.

De har simpelthen ikke lært at agere korrekt på modkørendes lygter, og det betyder, at modkørendes fjenlyslygter føles generende.

Det betyder så, at de i stedet for at koncentrere sig om egen kørsel blinker hysterisk med deres fjernlyslygter og derved udstiller deres uvidenhed.


Nå jeg en dag bliver justitsminister, vil der komme til at ske nogle voldsomme ændringer i køreuddannelsen.