Kørtende og fodgængere

Kørendes forpligtigelser overfor fodgængere.

Kørende, der svinger.

På (forgæves) jagt efter det rigtige svar er jeg snublet over din spændende hjemmeside. Måske kan du besvare mit spørgsmål.


Jeg har taget kørekort i Sydslesvig. En af de regler, jeg husker fra dengang, er følgende: Hvis jeg som bilist drejer ind mod en anden vej samtidigt med, at en fodgænger ønsker at krydse denne vej, så har jeg vigepligt, jeg skal stoppe for fodgængeren - uanset, om der er tale om en fodgængerfelt, lyskryds, helt uden markering, hvilken side jeg kommer fra etc., det afgørende er, at jeg som bilist har vigepligt, når jeg drejer ind mod en ny vej.


Hvordan er det i Danmark?


Svar

Du skal finde svaret i færdselslovens § 27, stk. 5.


Her står: Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.


Samt færdselslovens § 27, stk. 6.


Hvis Fodgængerfelt er beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.




Kørendes vigepligt overfor fodgængere i kryds med ubetinget vigepligt.

Kan du hjælpe med at opklare dette:

I et kryds, uden lysregulering, eller bare i et T-kryds, skal en fodgænger krydse den vej, hvor bilisterne har ubetinget vigepligt (hajtænder).

Gælder bilernes ubetingede vigepligt også for fodgængerne her, eller skal disse vente, til der er fri bane?

I paragraf 27 er kun nævnt, at bilisterne skal holde for de fodgængere, der krydser den kørebane, som bilisten skal fortsætte henad. Og jeg kun se i færdselsloven, at bilisterne skal holde for fodgængere hvis de kører henover fortov, ud fra indkørsler, gågader m.m.


Hvor i færdselsloven er der nævnt noget om det?

Jeg tænker, at hvis bilerne skal holde for fodgængere, vil trafikken let komme til at gå helt i stå i byer med mange fodgængere.

På den anden side hedder det jo UBETINGET vigepligt?


Svar

Mit svar gælder kun i de kryds, hvor der ikke er fodgængerfelt, for fodgængerfeltet giver fodgængerne en særlig beskyttelse og derfor har de kørende nogle særlige forpligtigelser, og disse var jo netop ikke indeholdt i dit spørgsmål.


Begrebet ”ubetinget vigepligt” har de kørende overfor andre kørende og ikke over for fodgængere. Her gælder andre regler. Der er ikke specificeret nævnt, at kørende skal holde tilbage for gående, der vil ud på kørebanen ved vejkryds.


Det fremgår af færdselslovens § 10, at gående, der vil passere kørebanen eller cykelsti, skal, når kørebanen betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til de kørende og deres hastighed.


Når man skal krydse kørebanen skal man benytte fodgængerfelt, såfremt der findes et sådant i nærheden. Hvis der finder fodgængerbro eller fodgængertunnel i nærheden, skal disse så vidt muligt benyttes.


Hvis der ikke er fodgængerfelt, bro eller tunnel i nærheden skal passagen ske lige over kørebanen og fortrinsvis i tilknytning til vejkryds. Det er altså ikke sådan, at den gående bare med lukkede øjne kan passere kørebanen. Der påhviler de gående en række forpligtigelser.


Læg dertil, at færdselslovens § 3 forpligtiger trafikanter til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Denne forpligtigelse gælder alle trafikanterm- herunder også fodgængere. Disse er jo også trafikanter.


Grunden til, at fodgængere fortrinsvis skal passere ved vejkryds er de særlige regler, der gælder for de kørende, der vil passere vejkryds. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed ved vejkryds. Der gælder altså ikke særlige regler for vigepligten for gående fordi, der er vigelinje.


Kørende og fodgængere i kryds

Jeg fulgte altid din trafikbrevkasse i avisen som ung med stor interesse :-)


Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med, jf. vedhæftede skitse.<??> 


Hvem har vigepligten i flg. 2 forhold:

Fodgænger (F) kontra bil/cykel nr. 1?

Fodgænger (F) kontra bil/cykel nr. 2?


Jeg er naturligvis med på, at uanset vigepligten bør begge parter se sig for, i begges interesse - ikke mindst den bløde trafikant.

 


Svar

Jeg kan ikke lide udtrykket vigepligt i de situationer. Det er nemlig ikke altid sådan, at det kun er den ene part, der har hele ansvaret. Endvidere er vigepligt et begreb mellem to kørende trafikanter.


Lad os tage spørgsmål 1 med den højresvingende bil.

Der findes her forskellige forpligtigelser:


Bilen:

Færdselslovens § 27, stk. 5:   Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel.


Men den gående har også en forpligtigelse i § 10, Stk. 4:    Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold.


Læg også mærke til, at de gående ved passage af kørebanen fortrinsvis skal benytte fodgængerfelt, fodgængerbro- eller tunnel, hvis der findes sådanne i nærheden.


Gør der ikke det, skal den gående fortrinsvis passere kørebanen i tilslutning til vejkryds, og det er der en god grund til, som jeg vil nævne under svar af spørgsmål 2.

Der er altså her tale om en gensidig forpligtigelse. Den kørende må ikke være til fare, og den gående skal lige vurdere situationen, inden han eller hun betræder kørebanen.


Spørgsmål 2 med bilen, der skal over krydset

Her gælder den samme regel for fodgængeren som i svaret ovenfor, men i øvrigt gælder den gode regel i færdselslovens § 26, at kørende skal udvise særlig forsigtighed ved vejkryds.


Endvidere gælder der den gode regel i færdselslovens § 27, at Kkrende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.


Slutteligt gælder der den hastighedsbestemmelse i § 41, stk. 2, at kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed ved vejkryds.

Som du kan se, er det lidt mere kompleks, end bare at fastslå, hvem der skal holde tilbage, eller hvem der har vigepligt.


Kørende og fodgængere i vejkryds

Hej. Fandt tilfældigt din hjemmeside.

Håber det er okay jeg stiller et spørgsmål og håber på et svar.

På billedet der er vedhæftet ses en vej hvor der til venstre er bygget en netto. Der er derfor nu kommet meget mere trafik og er nu optil flere gange nær blevet kørt ned både som cyklist men især som fodgænger.

Bilister har råbt og bandet ad mig da de mener at jeg som fodgænger skal stoppe op for biler og cykler der drejer ind til venstre/ netto parkeringen. 

Jeg mener dog at jeg har ret til at gå ligeud eftersom der på skiltet står at stien er til deling af gående og cyklister. Der er ingen fortovskant eller hajtænder for mig når jeg kommer gående ligeud. Nogle sagde at de stiplede linjer betyder at de har lov til at dreje selvom jeg kommer gående.. men at de skulle holde kun for cyklister, da der er aftegninger af en cykel på cykel/gangstien. Og andre har skreget at det slet ikke er en sti hvor man må gå.

Biler drejer ufortrødent til venstre ( eller til højre når jeg kommer fra den anden retning ☺️)

Jeg er nu blevet enormt bange for at både gå og cykle den vej. 

Kan du hjælpe mig med at finde afklaring?

Paragrafer til argumentation er velkomne. 

På forhånd tak.

 

Svar

Færdselslovens regler omkring gående og kørendes forhold til gående er reguleret i flere paragraffer.

Lad os starte med § 10.

Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold.

Det var reglen for, hvorledes gående skal krydse kørebanen, når der ikke er fodgængerfelt, fodgængerbro eller lignende i nærheden.

Endvidere foreskriver loven, at passage så vidt mulig skal ske i tilslutning til vejkryds, og det må man jo sige gør sig gældende i dette tilfælde.

 

Nå- Hvad står der så i loven vedrørende de kørendes forpligtigelser overfor cyklister og forgængere.

Her kikker vi i §§ 26 og 27.

Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

 

Sammenfattende betyder det, at den gående, inden pågældende træder ud på kørebanen i krydset skal orientere sig grundigt og udvise forsigtighed og gå over kørebanen uden pauser.

Og den kørende, der vil svinge til højre eller venstre ind på kørebanen må ikke være til fare for den gående.

Kørende, der vil svinge skal holde tilbage for ligeudkørende cyklister.