Hvordan skal den gående og den kørende forholde sig til hinanden på landeveje

Når jeg om natten kører ad veje uden fortov, er jeg ofte tæt på at påkøre fodgængere, der går på kørebanen især hvis jeg møder en modkørende bil med lygterne tændt samtidigt, og især hvis fodgængerne ikke har reflexer eller lys på sig. For fodgængerenes skyld, burde loven være således, at på vognbanen har automobiler fortrinsret. Det kan tillades fodgængere at bevæge sig på vognbanen, hvis de ikke er til gene for den kørende trafik. Hvis en fodgænger observerer en automobil, der bevæger sig ad den vognbane fodgængeren går på, – mod fodgængeren, da har fodgængeren pligt til i god tid at forlade vognbanen på en sådan måde, at bilisten ikke på foranledning af fodgængeren tvinges til, at bremse eller flytte foden fra gaspedalen.  Det er i mine drømme, men hvordan er loven i virkeligheden ? . .  jeg oplever personer der går ved siden af hinanden på kørebanen, som jeg ikke kan køre udenom, da dette ville medfører, at jeg skulle køre ud over dobbelt optrukne vejstriber, – jeg er således tvunget til at standse helt op og afvente at fodgængerne passerer, – de er ofte vrede og provokerede over min standsning, – da de for at passerer bilen, må forlade vognbanen.

Svar

Først færdselsreglerne, der gælder for gående.

Gående skal som hovedregel benytte fortov, gangsti eller rabat - dog ikke midterrabat.

Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat.

Gående, der benytter kørebanen skal gå i yderste venstre side. (mod færdselsretningen)

Hvis den gående trækker cykel eller knallert, skal han dog gå i højre side. Den gående kan gå i modsat side af hvad der her er beskrevet, hvis pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det.

I mørke vil en rabat sjældent være et egnet sted at gå, men den kan godt være et egnet sted at træde til side og lade den kørende passere. I regnvejr (eller en rabat, der ikke er slået) vil rabat også sjældent være et egnet sted at gå, men dog som regel være et egnet sted at gå til side. Husk i øvrigt, at på mange landeveje er der grøfter, der gør det særdeles uegnet at gå til side, hvis man vil beholde førligheden i mørket.

Herefter færdselsreglerne der gælder for de kørende.

Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.

Social kompetence

I denne situation er det i øvrigt som i mange andre situationer i færdselsloven den vigtigste kompetence, der gælder i trafikken er den sociale kompetence. Altså at de to trafikanter gensidigt hjælper hinanden. Den gående viger og den kørende viser hensyn og holder afstand.

Problemer i trafikken opstår som regel, når to "retfærdige" mødes og ingen giver plads, fordi begge holder på det, de tror er deres ret.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvor skal fodgængeren mon være

Når man er udenfor byzone, mener jeg at jeg som fodgænger ifølge færdselsloven skal anvende cykelstien, hvis der er en.

Kan du bekræfte dette?

Svar

Se, nu kan man jo være gående på mange måder. Man kan være gående og trække cykel, eller man kan være gående i flok og man kan være gående i mørke og om dagen.

Færdselslovs § 10 beskriver de fleste situationer.

Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. 

Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat.

Gående, som benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen eller, hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side. 

Den gående kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det.

På fortov, gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert eller medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe for andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for kørende på cykelstien.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvor bredt skal et fortov være.

Når man bliver bedsteforældre begynder livet på fortovet med bl. a. barnevogn.

Der er jo mange gener, specielt hække, der får lov til at gro ud over fortovet etc.

Mit egentlige spørgsmål:

Er der nogen regel for hvor bredt et fortov SKAL være i by og på landet?

Mener at have læst, at der skal være plads til to barnevogne kan passere hinanden.

Svar

De regler der findes, gælder fortove, der er etableret efter reglernes ikrafttræden. Der vil jo i sagens natur findes en masse fortove i gamle bymidter m.v ., der aldrig vil kunne leve op til reglerne, da ingen, da gaderne blev udformot havde fantasi til at forestille sig trafikudviklingen og nutidens byplanlægning.

Men disse regler bruges ved nutidig etablering af fortove.

Generelt

Belægningen skal være jævn, fast og skridhæmmende, og det betyder, at en gangbesværet og kørestolsbruger skal kunne færdes på belægningen uden fare eller besvær. Se vejledning Udendørs belægning.

Belægninger af brosten, chaussesten mv. skal suppleres af kørebelægning med for eksempel bordursten. Vær opmærksom på, at personer i trehjulede kørestole (minicrossere) får problemer, hvis belægningen imellem to kørebaner er ujævn.

Belægningsskift bør kun bruges orienterende.

Sidehældningen må ikke være større end 1:40, dvs. 25 mm. pr. meter. Den nødvendig hældning for afvanding er 15 mm pr. meter, og det bør tilsigtes at sidehældningen ikke overstiger dette.

Riste over nedløbsbrønde skal placeres og udformes, så de ikke generer stokke og kørestolshjul. De skal være i niveau med belægningen. Mellemrum i ristes gitter skal være mindre end 20 millimeter.

Bænke: Der skal med passende mellemrum - for eksempel maks. 100 meter - placeres bænke, som kan give støtte og hvile. Bænkens sæde i ca. 0,45 meters højde, og med en dybde på 0,45 meter. Siddevinklen mellem sæde og ryglæn bør være ca. 100 grader. Husk griberigtigt armlæn.

"Vejvisere": Synshandicappede og forståelseshandicappede har gavn af elementer i gadebilledet, som letter deres færden. Eksempler: lyden af vand, duft fra blomster, følbare elementer (statuer) og skilte.

Udformning af fortove, gangstier og pladser

Ganglinjen bør mindst være 1,5 meter bred.

Gade- og udstillingsinventar må ikke findes inden for den 1,5 meter brede ganglinje. På kritiske steder kan bredden dog nedsættes til 1,0 meter. Gade- og udstillingsinventar markeres eventuelt med belægningsskift og farveforskel i belægningen.

På brede fortove, i gågader, på pladser mv. skal anlægges ledelinjer og opmærksomhedsfelter i form af belægning med både taktil- og farvekontrast til den øvrige belægning. Se vejledning Udendørs ledelinjer.

Butiksindgange bør være i niveau med fortovet, evt. ved hjælp af en rampe med hældning på højst 1:20.

Belysning: Rigelig, retningsgivende og ikke-blændende belysning.

Rækværk ved skråninger: Ligger gangvejen ud til en skråning, der er farlig ved fald, skal der opsættes et rækværk i 0,8-0,9 meters højde og et stokkeværn i 0,15-0,2 meters højde

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilister og fodgængere i felt.

Vi har en diskussion om hvorvidt bilisterne har vigepligt bare i det at en fodgænger står ved et fodgængerfelt og ikke er begyndt at gå ud på vejen. Vi vil gerne vide hvad loven siger på det punkt.

Jeg bor i Australien, hvor biler skal stoppe bare de ser en person i nærheden af et fodgængerfelt. Mine forældre bor i Danmark, og vi er ikke i enighed om hvad reglerne er i Danmark.

Svar

Lad os starte med at se, hvad færdselsloven siger om denne sag.

Kørende, der nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendig standse for at lade den gående passere. (Fl. § 27, stk. 7)

Læg mærke til, at forpligtigelsen allerede gælder, når den gående er på vej ud i feltet. Den gamle misforståelse, som man nogen gange hører gamle bilister fortælle, at de første 2-3 m var på den gåendes eget ansvar er altså direkte forkert.

Hvis den gående viser tegn på, at han vil betræde kørebanen har bilisten ”vigepligt”.

Forpligtigelsen gælder ikke såfremt den gående blot står fodgængerfeltet. Han skal aktivt være på vej ud i feltet. Den gående kan for eksempel stå ved en fortovskant og vente på en bekendt, der om et øjeblik skal krydse kørebanen.

------------------------------------------------------------------------

Løbere, der skal over kørebanen.

Jeg har et spørgsmål angående løb over fodgængerfelt, jeg har set flere farlige situationer, hvor løber kommer susende over fodgængerfelt.

Hvordan med rundkørsler med fodgængefelt hvor løber kommer i flok på op til flere hundrede, må de løbe rundt.  vi har tit snakket om det i løbe klubben men ingen kender reglerne .

Svar

Der findes ingen regler, der specifikt nævner løbere, men løbere skal færdes efter de samme regler som gående.

Her skal vi søge i færdselslovens § 10.

Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold. Denne regel om forsigtighed gælder også for løbere.

Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes.

I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvist i tilslutning til vejkryds

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tæt på at blive påkørt af bilist

Jeg har et spørgsmål vedrørende vejkrydsning til fods. Hvis jeg på en vej skal over på den anden side (uden fodgængerfelt), og jeg kigger til siderne uden at der kommer bilister og går over - er det så min eller bilistens skyld, hvis der kommer en bil ud fra en lille vej, der begynder at køre (og kommer ud til krydset efter jeg er begyndt at gå over vejen) ?

Jeg blev nemlig skældt rigeligt ud af en bilist i dag, da jeg krydsede en vej. Han havde jo naturligvis ikke set mig, og derfor han blev bange - og sur. Nu bliver jeg dog i tvivl om det er min skyld? Hvis der INGEN biler er, når jeg kigger og går, kan det vel aldrig være min skyld?

Faktisk var jeg også ovre i den anden bane, og han kunne sagtens være kommet forbi, hvis han havde holdt sig i den rigtige side og ikke midten af vejbanen....

Svar

At skælde ud er ingen garanti for at man har ret.

Hvis der sker en påkørsel, således at en fodgænger bliver påkørt af en bilist, er der slet ikke nogen grund til at diskutere skyld. Bilisten vil altid være erstatningspligtig for de skader, han/hun laver uanset skyld efter færdselslovens bestemmelser, medmindre fodgængeren bliver påkørt med vilje for eksempel i selvmordsøjemed. Det hedder objektiv erstatningsansvar.

Færdselslovens § 10 vedrørende gåendes passage af kørebanen ”siger”.

Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal når kørebane eller cykelsti betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold.

Hvis der ikke er fodgængerfelt, fodgængerbro- eller tunnel i nærheden, skal passage ske lige over kørebanen og fortrinsvis i tilslutning til vejkryds.

Som jeg har forstået dit spørgsmål, er det jo netop det, du gjorde. Bilen kom til senere.

Så mon ikke at bilistens skælden ud skyldtes forskrækkelse, fordi han ikke havde været tilstrækkelig opmærksom og måske også manglende viden om færdselsreglerne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------