Hvornår ophører hastighedstavlen

Hvad ophæver en lokal hastighedsbegrænsning.

 

Svar

Når vi har med forbudstavler at gøre er det hovedreglen, at disse gælder frem til næste vejkryds. Det vil sige, at hvis ikke andet er bestemt, ophæves de ved første betydelige vejkryds eller ved ophørstavle.

 

Men denne regel gælder ikke for tavlen "lokal hastighedsgrænse", for her har man netop bestemt noget andet. Tavlen gælder, indtil den ophæves af ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning. Samt selvfølgelig når vejen slutter eller man kører bort fra vejen.

 

Det vil sige, at tavlen ophæves altså ikke, fordi man passerer en sidevej - heller ikke en såkaldt betydelig sidevej.

 

Dette kan f. eks. have betydning, såfremt man i tættere bebygget område kører på en strækning, hvor det er skiltet, at hastighedsgrænsen er 60 km/h eller 70 km/h.

 

Denne hastighedsbegrænsning gælder altså indtil vejen slutter, eller indtil man møder ophørstavlen, medmindre andet er tilkendegivet på en undertavle.

 

 

Lokal hastighedsbegrænsning

Ophør af lokal hastighedsgrænse